Beowulf 600-1199



Lines 600 to 1199

600
swefeð ond sendeþ, secce ne weneþ
to Gardenum. Ac ic him Geata sceal
eafoð ond ellen ungeara nu,
guþe gebeodan. Gæþ eft se þe mot
to medo modig, siþþan morgenleoht
605
ofer ylda bearn oþres dogores,
sunne sweglwered suþan scineð."
þa wæs on salum sinces brytta,
gamolfeax ond guðrof; geoce gelyfde
brego Beorhtdena, gehyrde on Beowulfe
610
folces hyrde fæstrædne geþoht.
ðær wæs hæleþa hleahtor, hlyn swynsode,
word wæron wynsume. Eode Wealhþeow forð,
cwen Hroðgares, cynna gemyndig,
grette goldhroden guman on healle,
615
ond þa freolic wif ful gesealde
ærest Eastdena eþelwearde,
bæd hine bliðne æt þære beorþege,
leodum leofne. He on lust geþeah
symbel ond seleful, sigerof kyning.
620
Ymbeode þa ides Helminga
duguþe ond geogoþe dæl æghwylcne,
sincfato sealde, oþþæt sæl alamp
þæt hio Beowulfe, beaghroden cwen
mode geþungen, medoful ætbær;
625
grette Geata leod, gode þancode
wisfæst wordum þæs ðe hire se willa gelamp
þæt heo on ænigne eorl gelyfde
fyrena frofre. He þæt ful geþeah,
wælreow wiga, æt Wealhþeon,
630
ond þa gyddode guþe gefysed;
Beowulf maþelode, bearn Ecgþeowes:
"Ic þæt hogode, þa ic on holm gestah,
sæbat gesæt mid minra secga gedriht,
þæt ic anunga eowra leoda
635
willan geworhte oþðe on wæl crunge,
feondgrapum fæst. Ic gefremman sceal
eorlic ellen, oþðe endedæg
on þisse meoduhealle minne gebidan."
ðam wife þa word wel licodon,
640
gilpcwide Geates; eode goldhroden
freolicu folccwen to hire frean sittan.
þa wæs eft swa ær inne on healle
þryðword sprecen, ðeod on sælum,
sigefolca sweg, oþþæt semninga
645
sunu Healfdenes secean wolde
æfenræste; wiste þæm ahlæcan
to þæm heahsele hilde geþinged,
siððan hie sunnan leoht geseon ne meahton,
oþðe nipende niht ofer ealle,
650
scaduhelma gesceapu scriðan cwoman,
wan under wolcnum. Werod eall aras.
Gegrette þa guma oþerne,
Hroðgar Beowulf, ond him hæl abead,
winærnes geweald, ond þæt word acwæð:
655
"Næfre ic ænegum men ær alyfde,
siþðan ic hond ond rond hebban mihte,
ðryþærn Dena buton þe nu ða.
Hafa nu ond geheald husa selest,
gemyne mærþo, mægenellen cyð,
660
waca wið wraþum. Ne bið þe wilna gad,
gif þu þæt ellenweorc aldre gedigest."
ða him Hroþgar gewat mid his hæleþa gedryht,
eodur Scyldinga, ut of healle;
wolde wigfruma Wealhþeo secan,
665
cwen to gebeddan. Hæfde kyningwuldor
Grendle togeanes, swa guman gefrungon,
seleweard aseted; sundornytte beheold
ymb aldor Dena, eotonweard abead.
Huru Geata leod georne truwode
670
modgan mægnes, metodes hyldo.
ða he him of dyde isernbyrnan,
helm of hafelan, sealde his hyrsted sweord,
irena cyst, ombihtþegne,
ond gehealdan het hildegeatwe.
675
Gespræc þa se goda gylpworda sum,
Beowulf Geata, ær he on bed stige:
"No ic me an herewæsmun hnagran talige,
guþgeweorca, þonne Grendel hine;
forþan ic hine sweorde swebban nelle,
680
aldre beneotan, þeah ic eal mæge.
Nat he þara goda þæt he me ongean slea,
rand geheawe, þeah ðe he rof sie
niþgeweorca; ac wit on niht sculon
secge ofersittan, gif he gesecean dear
685
wig ofer wæpen, ond siþðan witig god
on swa hwæþere hond, halig dryhten,
mærðo deme, swa him gemet þince."
Hylde hine þa heaþodeor, hleorbolster onfeng
eorles andwlitan, ond hine ymb monig
690
snellic særinc selereste gebeah.
Nænig heora þohte þæt he þanon scolde
eft eardlufan æfre gesecean,
folc oþðe freoburh, þær he afeded wæs;
ac hie hæfdon gefrunen þæt hie ær to fela micles
695
in þæm winsele wældeað fornam,
Denigea leode. Ac him dryhten forgeaf
wigspeda gewiofu, Wedera leodum,
frofor ond fultum, þæt hie feond heora
ðurh anes cræft ealle ofercomon,
700
selfes mihtum. Soð is gecyþed
þæt mihtig god manna cynnes
weold wideferhð. Com on wanre niht
scriðan sceadugenga. Sceotend swæfon,
þa þæt hornreced healdan scoldon,
705
ealle buton anum. þæt wæs yldum cuþ
þæt hie ne moste, þa metod nolde,
se scynscaþa under sceadu bregdan;
ac he wæccende wraþum on andan
bad bolgenmod beadwa geþinges.
710
ða com of more under misthleoþum
Grendel gongan, godes yrre bær;
mynte se manscaða manna cynnes
sumne besyrwan in sele þam hean.
Wod under wolcnum to þæs þe he winreced,
715
goldsele gumena, gearwost wisse,
fættum fahne. Ne wæs þæt forma sið
þæt he Hroþgares ham gesohte;
næfre he on aldordagum ær ne siþðan
heardran hæle, healðegnas fand.
720
Com þa to recede rinc siðian,
dreamum bedæled. Duru sona onarn,
fyrbendum fæst, syþðan he hire folmum æthran;
onbræd þa bealohydig, ða he gebolgen wæs,
recedes muþan. Raþe æfter þon
725
on fagne flor feond treddode,
eode yrremod; him of eagum stod
ligge gelicost leoht unfæger.
Geseah he in recede rinca manige,
swefan sibbegedriht samod ætgædere,
730
magorinca heap. þa his mod ahlog;
mynte þæt he gedælde, ærþon dæg cwome,
atol aglæca, anra gehwylces
lif wið lice, þa him alumpen wæs
wistfylle wen. Ne wæs þæt wyrd þa gen
735
þæt he ma moste manna cynnes
ðicgean ofer þa niht. þryðswyð beheold
mæg Higelaces, hu se manscaða
under færgripum gefaran wolde.
Ne þæt se aglæca yldan þohte,
740
ac he gefeng hraðe forman siðe
slæpendne rinc, slat unwearnum,
bat banlocan, blod edrum dranc,
synsnædum swealh; sona hæfde
unlyfigendes eal gefeormod,
745
fet ond folma. Forð near ætstop,
nam þa mid handa higeþihtigne
rinc on ræste, ræhte ongean
feond mid folme; he onfeng hraþe
inwitþancum ond wið earm gesæt.
750
Sona þæt onfunde fyrena hyrde
þæt he ne mette middangeardes,
eorþan sceata, on elran men
mundgripe maran. He on mode wearð
forht on ferhðe; no þy ær fram meahte.
755
Hyge wæs him hinfus, wolde on heolster fleon,
secan deofla gedræg; ne wæs his drohtoð þær
swylce he on ealderdagum ær gemette.
Gemunde þa se goda, mæg Higelaces,
æfenspræce, uplang astod
760
ond him fæste wiðfeng; fingras burston.
Eoten wæs utweard; eorl furþur stop.
Mynte se mæra, þær he meahte swa,
widre gewindan ond on weg þanon
fleon on fenhopu; wiste his fingra geweald
765
on grames grapum. þæt wæs geocor sið
þæt se hearmscaþa to Heorute ateah.
Dryhtsele dynede; Denum eallum wearð,
ceasterbuendum, cenra gehwylcum,
eorlum ealuscerwen. Yrre wæron begen,
770
reþe renweardas. Reced hlynsode.
þa wæs wundor micel þæt se winsele
wiðhæfde heaþodeorum, þæt he on hrusan ne feol,
fæger foldbold; ac he þæs fæste wæs
innan ond utan irenbendum
775
searoþoncum besmiþod. þær fram sylle abeag
medubenc monig, mine gefræge,
golde geregnad, þær þa graman wunnon.
þæs ne wendon ær witan Scyldinga
þæt hit a mid gemete manna ænig,
780
betlic ond banfag, tobrecan meahte,
listum tolucan, nymþe liges fæþm
swulge on swaþule. Sweg up astag
niwe geneahhe; Norðdenum stod
atelic egesa, anra gehwylcum
785
þara þe of wealle wop gehyrdon,
gryreleoð galan godes ondsacan,
sigeleasne sang, sar wanigean
helle hæfton. Heold hine fæste
se þe manna wæs mægene strengest
790
on þæm dæge þysses lifes.
Nolde eorla hleo ænige þinga
þone cwealmcuman cwicne forlætan,
ne his lifdagas leoda ænigum
nytte tealde. þær genehost brægd
795
eorl Beowulfes ealde lafe,
wolde freadrihtnes feorh ealgian,
mæres þeodnes, ðær hie meahton swa.
Hie þæt ne wiston, þa hie gewin drugon,
heardhicgende hildemecgas,
800
ond on healfa gehwone heawan þohton,
sawle secan, þone synscaðan
ænig ofer eorþan irenna cyst,
guðbilla nan, gretan nolde,
ac he sigewæpnum forsworen hæfde,
805
ecga gehwylcre. Scolde his aldorgedal
on ðæm dæge þysses lifes
earmlic wurðan, ond se ellorgast
on feonda geweald feor siðian.
ða þæt onfunde se þe fela æror
810
modes myrðe manna cynne,
fyrene gefremede (he wæs fag wið god),
þæt him se lichoma læstan nolde,
ac hine se modega mæg Hygelaces
hæfde be honda; wæs gehwæþer oðrum
815
lifigende lað. Licsar gebad
atol æglæca; him on eaxle wearð
syndolh sweotol, seonowe onsprungon,
burston banlocan. Beowulfe wearð
guðhreð gyfeþe; scolde Grendel þonan
820
feorhseoc fleon under fenhleoðu,
secean wynleas wic; wiste þe geornor
þæt his aldres wæs ende gegongen,
dogera dægrim. Denum eallum wearð
æfter þam wælræse willa gelumpen.
825
Hæfde þa gefælsod se þe ær feorran com,
snotor ond swyðferhð, sele Hroðgares,
genered wið niðe; nihtweorce gefeh,
ellenmærþum. Hæfde Eastdenum
Geatmecga leod gilp gelæsted,
830
swylce oncyþðe ealle gebette,
inwidsorge, þe hie ær drugon
ond for þreanydum þolian scoldon,
torn unlytel. þæt wæs tacen sweotol,
syþðan hildedeor hond alegde,
835
earm ond eaxle (þær wæs eal geador
Grendles grape) under geapne hrof.
ða wæs on morgen mine gefræge
ymb þa gifhealle guðrinc monig;
ferdon folctogan feorran ond nean
840
geond widwegas wundor sceawian,
laþes lastas. No his lifgedal
sarlic þuhte secga ænegum
þara þe tirleases trode sceawode,
hu he werigmod on weg þanon,
845
niða ofercumen, on nicera mere
fæge ond geflymed feorhlastas bær.
ðær wæs on blode brim weallende,
atol yða geswing eal gemenged
haton heolfre, heorodreore weol.
850
Deaðfæge deog, siððan dreama leas
in fenfreoðo feorh alegde,
hæþene sawle; þær him hel onfeng.
þanon eft gewiton ealdgesiðas,
swylce geong manig of gomenwaþe
855
fram mere modge mearum ridan,
beornas on blancum. ðær wæs Beowulfes
mærðo mæned; monig oft gecwæð
þætte suð ne norð be sæm tweonum
ofer eormengrund oþer nænig
860
under swegles begong selra nære
rondhæbbendra, rices wyrðra.
Ne hie huru winedrihten wiht ne logon,
glædne Hroðgar, ac þæt wæs god cyning.
Hwilum heaþorofe hleapan leton,
865
on geflit faran fealwe mearas
ðær him foldwegas fægere þuhton,
cystum cuðe. Hwilum cyninges þegn,
guma gilphlæden, gidda gemyndig,
se ðe ealfela ealdgesegena
870
worn gemunde, word oþer fand
soðe gebunden; secg eft ongan
sið Beowulfes snyttrum styrian
ond on sped wrecan spel gerade,
wordum wrixlan. Welhwylc gecwæð

875
þæt he fram Sigemundes secgan hyrde
ellendædum, uncuþes fela,
Wælsinges gewin, wide siðas,
þara þe gumena bearn gearwe ne wiston,
fæhðe ond fyrena, buton Fitela mid hine,
880
þonne he swulces hwæt secgan wolde,
eam his nefan, swa hie a wæron
æt niða gehwam nydgesteallan;
hæfdon ealfela eotena cynnes
sweordum gesæged. Sigemunde gesprong
885
æfter deaðdæge dom unlytel,
syþðan wiges heard wyrm acwealde,
hordes hyrde. He under harne stan,
æþelinges bearn, ana geneðde
frecne dæde, ne wæs him Fitela mid.
890
Hwæþre him gesælde ðæt þæt swurd þurhwod
wrætlicne wyrm, þæt hit on wealle ætstod,
dryhtlic iren; draca morðre swealt.
Hæfde aglæca elne gegongen
þæt he beahhordes brucan moste
895
selfes dome; sæbat gehleod,
bær on bearm scipes beorhte frætwa,
Wælses eafera. Wyrm hat gemealt.
Se wæs wreccena wide mærost
ofer werþeode, wigendra hleo,
900
ellendædum (he þæs ær onðah),
siððan Heremodes hild sweðrode,
eafoð ond ellen. He mid Eotenum wearð
on feonda geweald forð forlacen,
snude forsended. Hine sorhwylmas
905
lemede to lange; he his leodum wearð,
eallum æþellingum to aldorceare;
swylce oft bemearn ærran mælum
swiðferhþes sið snotor ceorl monig,
se þe him bealwa to bote gelyfde,
910
þæt þæt ðeodnes bearn geþeon scolde,
fæderæþelum onfon, folc gehealdan,
hord ond hleoburh, hæleþa rice,
%%OE%% Scyldinga. He þær eallum wearð,
mæg Higelaces, manna cynne,
915
freondum gefægra; hine fyren onwod.
Hwilum flitende fealwe stræte
mearum mæton. ða wæs morgenleoht
scofen ond scynded. Eode scealc monig
swiðhicgende to sele þam hean
920
searowundor seon; swylce self cyning
of brydbure, beahhorda weard,
tryddode tirfæst getrume micle,
cystum gecyþed, ond his cwen mid him
medostigge mæt mægþa hose.
925
Hroðgar maþelode (he to healle geong,
stod on stapole, geseah steapne hrof,
golde fahne, ond Grendles hond):
"ðisse ansyne alwealdan þanc
lungre gelimpe! Fela ic laþes gebad,
930
grynna æt Grendle; a mæg god wyrcan
wunder æfter wundre, wuldres hyrde.
ðæt wæs ungeara þæt ic ænigra me
weana ne wende to widan feore
bote gebidan, þonne blode fah
935
husa selest heorodreorig stod,
wea widscofen witena gehwylcum
ðara þe ne wendon þæt hie wideferhð
leoda landgeweorc laþum beweredon
scuccum ond scinnum. Nu scealc hafað

940
þurh drihtnes miht dæd gefremede
ðe we ealle ær ne meahton
snyttrum besyrwan. Hwæt, þæt secgan mæg
efne swa hwylc mægþa swa ðone magan cende
æfter gumcynnum, gyf heo gyt lyfað,
945
þæt hyre ealdmetod este wære
bearngebyrdo. Nu ic, Beowulf, þec,
secg betsta, me for sunu wylle
freogan on ferhþe; heald forð tela
niwe sibbe. Ne bið þe nænigra gad
950
worolde wilna, þe ic geweald hæbbe.
Ful oft ic for læssan lean teohhode,
hordweorþunge hnahran rince,
sæmran æt sæcce. þu þe self hafast
dædum gefremed þæt þin dom lyfað

955
awa to aldre. Alwalda þec
gode forgylde, swa he nu gyt dyde!"
Beowulf maþelode, bearn Ecþeowes:
"We þæt ellenweorc estum miclum,
feohtan fremedon, frecne geneðdon
960
eafoð uncuþes. Uþe ic swiþor
þæt ðu hine selfne geseon moste,
feond on frætewum fylwerigne.
Ic hine hrædlice heardan clammum
on wælbedde wriþan þohte,
965
þæt he for mundgripe minum scolde
licgean lifbysig, butan his lic swice.
Ic hine ne mihte, þa metod nolde,
ganges getwæman, no ic him þæs georne ætfealh,
feorhgeniðlan; wæs to foremihtig
970
feond on feþe. Hwæþere he his folme forlet
to lifwraþe last weardian,
earm ond eaxle. No þær ænige swa þeah
feasceaft guma frofre gebohte;
no þy leng leofað laðgeteona,
975
synnum geswenced, ac hyne sar hafað
mid nydgripe nearwe befongen,
balwon bendum. ðær abidan sceal
maga mane fah miclan domes,
hu him scir metod scrifan wille."
980
ða wæs swigra secg, sunu Eclafes,
on gylpspræce guðgeweorca,
siþðan æþelingas eorles cræfte
ofer heanne hrof hand sceawedon,
feondes fingras. Foran æghwylc wæs,
985
stiðra nægla gehwylc, style gelicost,
hæþenes handsporu hilderinces,
egl, unheoru. æghwylc gecwæð
þæt him heardra nan hrinan wolde
iren ærgod, þæt ðæs ahlæcan
990
blodge beadufolme onberan wolde.
ða wæs haten hreþe Heort innanweard
folmum gefrætwod. Fela þæra wæs,
wera ond wifa, þe þæt winreced,
gestsele gyredon. Goldfag scinon
995
web æfter wagum, wundorsiona fela
secga gehwylcum þara þe on swylc starað.
Wæs þæt beorhte bold tobrocen swiðe,
eal inneweard irenbendum fæst,
heorras tohlidene. Hrof ana genæs,
1000
ealles ansund, þe se aglæca,
fyrendædum fag, on fleam gewand,
aldres orwena. No þæt yðe byð
to befleonne, fremme se þe wille,
ac gesecan sceal sawlberendra,
1005
nyde genydde, niþða bearna,
grundbuendra gearwe stowe,
þær his lichoma legerbedde fæst
swefeþ æfter symle. þa wæs sæl ond mæl
þæt to healle gang Healfdenes sunu;
1010
wolde self cyning symbel þicgan.
Ne gefrægen ic þa mægþe maran weorode
ymb hyra sincgyfan sel gebæran.
Bugon þa to bence blædagande,
fylle gefægon; fægere geþægon
1015
medoful manig magas þara
swiðhicgende on sele þam hean,
Hroðgar ond Hroþulf. Heorot innan wæs
freondum afylled; nalles facenstafas
þeodscyldingas þenden fremedon.
1020
Forgeaf þa Beowulfe bearn Healfdenes
segen gyldenne sigores to leane;
hroden hildecumbor, helm ond byrnan,
mære maðþumsweord manige gesawon
beforan beorn beran. Beowulf geþah
1025
ful on flette; no he þære feohgyfte
for sceotendum scamigan ðorfte.
Ne gefrægn ic freondlicor feower madmas
golde gegyrede gummanna fela
in ealobence oðrum gesellan.
1030
Ymb þæs helmes hrof heafodbeorge
wirum bewunden walu utan heold,
þæt him fela laf frecne ne meahton
scurheard sceþðan, þonne scyldfreca
ongean gramum gangan scolde.
1035
Heht ða eorla hleo eahta mearas
fætedhleore on flet teon,
in under eoderas. þara anum stod
sadol searwum fah, since gewurþad;
þæt wæs hildesetl heahcyninges,
1040
ðonne sweorda gelac sunu Healfdenes
efnan wolde. Næfre on ore læg
widcuþes wig, ðonne walu feollon.
Ond ða Beowulfe bega gehwæþres
eodor Ingwina onweald geteah,
1045
wicga ond wæpna, het hine wel brucan.
Swa manlice mære þeoden,
hordweard hæleþa, heaþoræsas geald
mearum ond madmum, swa hy næfre man lyhð,
se þe secgan wile soð æfter rihte.
1050
ða gyt æghwylcum eorla drihten
þara þe mid Beowulfe brimlade teah
on þære medubence maþðum gesealde,
yrfelafe, ond þone ænne heht
golde forgyldan, þone ðe Grendel ær
1055
mane acwealde, swa he hyra ma wolde,
nefne him witig god wyrd forstode
ond ðæs mannes mod. Metod eallum weold
gumena cynnes, swa he nu git deð.
Forþan bið andgit æghwær selest,
1060
ferhðes foreþanc. Fela sceal gebidan
leofes ond laþes se þe longe her
on ðyssum windagum worolde bruceð.
þær wæs sang ond sweg samod ætgædere
fore Healfdenes hildewisan,
1065
gomenwudu greted, gid oft wrecen,
ðonne healgamen Hroþgares scop
æfter medobence mænan scolde
be Finnes eaferum, ða hie se fær begeat,
hæleð Healfdena, Hnæf Scyldinga,
1070
in Freswæle feallan scolde.
Ne huru Hildeburh herian þorfte
Eotena treowe; unsynnum wearð
beloren leofum æt þam lindplegan,
bearnum ond broðrum; hie on gebyrd hruron,
1075
gare wunde. þæt wæs geomuru ides!
Nalles holinga Hoces dohtor
meotodsceaft bemearn, syþðan morgen com,
ða heo under swegle geseon meahte
morþorbealo maga, þær heo ær mæste heold
1080
worolde wynne. Wig ealle fornam
Finnes þegnas nemne feaum anum,
þæt he ne mehte on þæm meðelstede
wig Hengeste wiht gefeohtan,
ne þa wealafe wige forþringan
1085
þeodnes ðegna; ac hig him geþingo budon,
þæt hie him oðer flet eal gerymdon,
healle ond heahsetl, þæt hie healfre geweald
wið Eotena bearn agan moston,
ond æt feohgyftum Folcwaldan sunu
1090
dogra gehwylce Dene weorþode,
Hengestes heap hringum wenede
efne swa swiðe sincgestreonum
fættan goldes, swa he Fresena cyn
on beorsele byldan wolde.
1095
ða hie getruwedon on twa healfa
fæste frioðuwære. Fin Hengeste
elne, unflitme aðum benemde
þæt he þa wealafe weotena dome
arum heolde, þæt ðær ænig mon
1100
wordum ne worcum wære ne bræce,
ne þurh inwitsearo æfre gemænden
ðeah hie hira beaggyfan banan folgedon
ðeodenlease, þa him swa geþearfod wæs;
gyf þonne Frysna hwylc frecnan spræce
1105
ðæs morþorhetes myndgiend wære,
þonne hit sweordes ecg seðan scolde.
Ad wæs geæfned ond icge gold
ahæfen of horde. Herescyldinga
betst beadorinca wæs on bæl gearu.
1110
æt þæm ade wæs eþgesyne
swatfah syrce, swyn ealgylden,
eofer irenheard, æþeling manig
wundum awyrded; sume on wæle crungon.
Het ða Hildeburh æt Hnæfes ade
1115
hire selfre sunu sweoloðe befæstan,
banfatu bærnan ond on bæl don
eame on eaxle. Ides gnornode,
geomrode giddum. Guðrinc astah.
Wand to wolcnum wælfyra mæst,
1120
hlynode for hlawe; hafelan multon,
bengeato burston, ðonne blod ætspranc,
laðbite lices. Lig ealle forswealg,
gæsta gifrost, þara ðe þær guð fornam
bega folces; wæs hira blæd scacen.
1125
Gewiton him ða wigend wica neosian,
freondum befeallen, Frysland geseon,
hamas ond heaburh. Hengest ða gyt
wælfagne winter wunode mid Finne
eal unhlitme. Eard gemunde,
1130
þeah þe he ne meahte on mere drifan
hringedstefnan; holm storme weol,
won wið winde, winter yþe beleac
isgebinde, oþðæt oþer com
gear in geardas, swa nu gyt deð,
1135
þa ðe syngales sele bewitiað,
wuldortorhtan weder. ða wæs winter scacen,
fæger foldan bearm. Fundode wrecca,
gist of geardum; he to gyrnwræce
swiðor þohte þonne to sælade,
1140
gif he torngemot þurhteon mihte
þæt he Eotena bearn inne gemunde.
Swa he ne forwyrnde woroldrædenne,
þonne him Hunlafing hildeleoman,
billa selest, on bearm dyde,
1145
þæs wæron mid Eotenum ecge cuðe.
Swylce ferhðfrecan Fin eft begeat
sweordbealo sliðen æt his selfes ham,
siþðan grimne gripe Guðlaf ond Oslaf
æfter sæsiðe, sorge, mændon,
1150
ætwiton weana dæl; ne meahte wæfre mod
forhabban in hreþre. ða wæs heal roden
feonda feorum, swilce Fin slægen,
cyning on corþre, ond seo cwen numen.
Sceotend Scyldinga to scypon feredon
1155
eal ingesteald eorðcyninges,
swylce hie æt Finnes ham findan meahton
sigla, searogimma. Hie on sælade
drihtlice wif to Denum feredon,
læddon to leodum. Leoð wæs asungen,
1160
gleomannes gyd. Gamen eft astah,
beorhtode bencsweg; byrelas sealdon
win of wunderfatum. þa cwom Wealhþeo forð
gan under gyldnum beage, þær þa godan twegen
sæton suhtergefæderan; þa gyt wæs hiera sib ætgædere,
1165
æghwylc oðrum trywe. Swylce þær Unferþ þyle
æt fotum sæt frean Scyldinga; gehwylc hiora his ferhþe treowde,
þæt he hæfde mod micel, þeah þe he his magum nære
arfæst æt ecga gelacum. Spræc ða ides Scyldinga:
"Onfoh þissum fulle, freodrihten min,
1170
sinces brytta! þu on sælum wes,
goldwine gumena, ond to Geatum spræc
mildum wordum, swa sceal man don.
Beo wið Geatas glæd, geofena gemyndig,
nean ond feorran þu nu hafast.
1175
Me man sægde þæt þu ðe for sunu wolde
hererinc habban. Heorot is gefælsod,
beahsele beorhta; bruc þenden þu mote
manigra medo, ond þinum magum læf
folc ond rice, þonne ðu forð scyle
1180
metodsceaft seon. Ic minne can
glædne Hroþulf, þæt he þa geogoðe wile
arum healdan, gyf þu ær þonne he,
wine Scildinga, worold oflætest;
wene ic þæt he mid gode gyldan wille
1185
uncran eaferan, gif he þæt eal gemon,
hwæt wit to willan ond to worðmyndum
umborwesendum ær arna gefremedon."
Hwearf þa bi bence þær hyre byre wæron,
Hreðric ond Hroðmund, ond hæleþa bearn,
1190
giogoð ætgædere; þær se goda sæt,
Beowulf Geata, be þæm gebroðrum twæm.
Him wæs ful boren ond freondlaþu
wordum bewægned, ond wunden gold
estum geeawed, earmreade twa,
1195
hrægl ond hringas, healsbeaga mæst
þara þe ic on foldan gefrægen hæbbe.
Nænigne ic under swegle selran hyrde
hordmaððum hæleþa, syþðan Hama ætwæg
to þære byrhtan byrig Brosinga mene,

torna all'indice di Beowulf

back to the Beowulf index

vai alla sezione prececedente del testo

go to the previous part of the text